Ordførertale ved 1. behandling af budgettet

Udgivet: 8. september 2026

Budget 2027 - Socialdemokratiets ordførertale ved gruppeformand Steen Christiansen

Bålrøgen fra børnefestugen hænger endnu henover Kongsholmparken og ringer lidt i næsen. Baunegårdens børn og unge er sammen med forældre og medarbejdere vendt hjem fra koloni i Sverige.

Dedikerede pædagoger og medarbejdere har hen over sommeren taget imod børnene i institutionerne og givet dem glade sommeroplevelser.

På Albertshøj og Humlehusene har SOSU’er i sommervarmen været der for beboerne med smil, omsorg og oplevelser i de grønne områder. 

Materialegådens medarbejdere har passet og plejet byens rum, hvor det grønne skal vælte op, når mere end 60% af Albertslund er grøn.

Nu er hverdagen vendt tilbage. Christianiacyklerne er tilbage på stierne med fast kurs mod vores mange dagtilbud. Om morgen cykler børn og unge på kryds og tværs af stierne for at komme i skole, hvor dygtige lærere er klar med dagens undervisning.

Det er morgen i Albertslund. Det er morgen i det velfærds-Albertslund, som er så vigtigt for byens borgere - og for Socialdemokratiet.

Det er det, vi arbejdet for i mange år - og fortsætter med at kæmpe for.

Og på mange måder er budgettet for det kommende år netop lakmusprøven på det.

Budgettet er nemlig det vigtigste politiske dokument, vi vedtager i løbet af året.

Det er her, vi viser, hvilke værdier der skal præge Albertslund.

Det er her, vi omsætter ord til handling.

For Socialdemokratiet er udgangspunktet klart:

Et stærkt velfærdssamfund bygger på fællesskab, tryghed og ansvarlighed.

Det gælder for børnene, der skal have en god start på livet.

Det gælder for de unge, der skal møde muligheder og tro på fremtiden.

Det gælder for de ældre, som har været med til at bygge vores kommune op og fortjener en værdig tredje alder.

Og det gælder for hele Albertslund, som skal udvikle sig på en måde, der er socialt, kulturelt og miljømæssigt bæredygtig.

Vi står samtidig i en tid, hvor kommunernes økonomi er presset. Derfor er økonomisk ansvarlighed ikke en valgmulighed. Det er en nødvendighed.

Socialdemokratiet mener, at god økonomi ikke handler om at spare for enhver pris. God økonomi handler om at prioritere klogt. Om at sikre balance mellem ambitioner og muligheder. Og om at beskytte de områder, der betyder mest for borgernes hverdag.

Derfor er det vores klare tilgang til budgettet, at nødvendige tilpasninger ikke må ske på bekostning af den grundlæggende velfærd for børn, unge og familier eller vores socialt udsatte borgere.

Der er grænser for, hvor langt man kan gå, hvis man samtidig vil bevare kvaliteten i vores fælles institutioner og tilbud. Vi ønsker et Albertslund, hvor alle børn får mulighed for at lykkes.

Derfor giver det ikke mening at etablere et nyt mega - børnehus, hvor der bliver langt til ledelsen og mange voksne. Det giver ikke tryghed - hverken for børnene, forældre og medarbejdere. Og da slet ikke, når det sker ryggen af to meget velfungerende institutioner.

Og så en tid, hvor vi også skal styrke den almene tidlig indsats. Vi ved at stærke fællesskaber forebygger problemer, før de vokser sig store.

Det samme kan man sige om en lang række af de andre forslag, når det drejer sig om vores børn og unge.  I en tid, hvor vi bogstaveligt talt er ved at smide skærmene ud institutioner og skoler, skal vores børn og unge ikke møde færre uddannede pædagoger, men netop uddannede pædagoger, som kan møde dem der hvor de er. Og skabe de fællesskaber, som er så vigtige at have med videre i livet.

Vi er optaget at sikre en stærk folkeskole, hvor læsning, læring og trivsel fortsat er højt på dagsordenen. Det er evident, at det er en forudsætning for at byens børn og unge får et trygt afsæt ind i en ungdomsuddannelse.

Vi arbejder for en styrket læseindsat, som er forankret i forvaltningen. Og nej, vi har ikke glemt behovet for en reorganisering af ordblindeindsatsen på skolerne. Det kommer i en særskilt sag

Kultur er det, der binder mennesker sammen.

Det er de fællesskaber, der gør en by til mere end mursten og asfalt. Det gælder også børn og unge, som jo især i Albertslund har mulighed for at folde deres kreative evner ud på Musikskolen, i Vikingelandsbyen og på Billedskolen, som er placeret på biblioteket.

Den ser vi gerne styrket på sigt. Lige som vi gerne vil styrke foreningernes arbejde, som er helt uvurderlige, når det drejer sig om skabe stærke, demokratiske fællesskaber.  Som også er vigtige, når vi ser de stigende trusler mit demokratiske værdier - herhjemme og i udlandet. Sachsen-Anhalt

Apropos kultur - så vi også i dette budget have fundet en løsning for Musikteatrets profil og økonomi de kommende år. Vi ved, at mange albertslundere er glade for Musikteatret - knap så mange bruger det

Kultur er ikke flødeskum. Det er hverdag.

Ganske som Det åbne Aktivitetscenter er hver dag for mange af vores ældre medborgere. Et fællesskab i hverdagen. Det samme er Klubstoppested, som et fællesskab for borgere, som har det psykisk svært. Bare 2 eksempler på stedet, hvor velfærds-lakmusprøven skal bestå.

Et samfund skal bedømmes på, hvordan det tager hånd om mennesker, der har brug for hjælp og omsorg.

Socialdemokratiet vil fortsat værne om værdigheden i ældreplejen og om de fællesskaber, der modvirker ensomhed og styrker livskvaliteten.

Det er ikke alene et spørgsmål om økonomi.

Det er et spørgsmål om respekt - og prioritering. 

I Socialdemokratiet husker vi valgkampen sidste år, hvor optaget albertslunderne var -og er - af tryghed.

Vanvidscyklisme på stierne

Tryghed når man færdes i Albertslund Centrum.

At man trygt kan stille sin cykel ved stationen

Den dagsorden håber vi også at styrket med budgettet for det kommende år.

Ligesom der er behov for at se på busbetjeningen med linje 143 og 149. 

Stor, stor tak til jer forældre, borgere og medarbejdere, som har taget kontakt til os her i budgetprocessen. Det sætter vi stor pris, og vi kommer fra Socialdemokratiets side til at fortsætte dialogen. Vi hører kritikken fra MED og medarbejdere om en for kort høringsperiode.

Stor tak til alle partier for aftalen omkring anlæg fra før sommerferien. Den er også vigtig og lover forhåbentlig for en bred budgetaftale. Det er nu en gang bedst for borgerne og byen.

Socialdemokratiet vil arbejde for et budget, der holder fast i de værdier, som Albertslund er bygget på.

Et budget med omtanke for børnene.

Et budget med tro på de unge.

Et budget med respekt for de ældre.

Et budget med plads til kultur, frivillighed og grøn udvikling.

Og et budget, der tager ansvar for kommunens økonomi, så kommende generationer ikke overtager regningen.

Det er den socialdemokratiske vej - også når bålrøgen har lagt sig.

 

Steen 2025